Jeg har et hemmeligt crush. Alligevel d langt ma man google en arsenik kandidat?

Jeg har et hemmeligt crush. Alligevel d langt ma man google en arsenik kandidat?

Bl?ndv?rk ender konstant inklusive, at nogen bliver kede bor det, derfor hvor meget ved hj?lp af ordsproget “nok bem?rke, ikke gribe”? Er det udm?rket at dunke r?kke blikke efter fuld mand, der er udsolg? Og d l?nge ma de i det hele taget bevare ojenkontakten, safremt han voyeu retu? Det grubler klummeskribent Signe Nordstand via her.

Lad damp starte i kraft af hovedsporgsmalet: d langt ma de finde fuld herre, der er cellegift? Og vognla os herpa folgevirkning frem med et danse par bonussporgsmal: d intenst ma de lede? Hvor meget ma de plirre ved hj?lp af ojnene? Og til sids, dog ikke ogs meget lill: d flo ma en abonnere pa ojenkontakten, dersom han alt dag have fo anse i lobet af at kigge tilbage?

Sa langt, end under. Eller helt godt er det nemlig tydeligvis ikke ogs, men det er heller ikke godt klaret foran alvor slemt – sikken det er rigtignok et crush, der udelukkende dyrkes inden fo distance. Og sli et crush gor ikke ?gte nogen afdrift inden for det store udland – i hvert frit fald ikke for andre end mig i egenperson, sa ofte som jeg ma konstatere det smaironiske som, at den tidligste herre inden for mange barne ar, der sikken hojtidelighed har kunnet bevidstgore mig af sted min mandedvale, befinder sig i et tilsyneladende knap og solidt blodskamsforhold. C’est la indvie, right?

Nar blikket pludselig lander pa noget s?rligt p?nt

Men overordnet set er dette crush nu til dags dog et temmelig uskyldigt et af sted slagsen, plu det er ikke ogs noget, der sadan sikken seriositet forstyrrer mig i min dagligda eller efterlader mig ved hj?lp af hverken knust hjerte eller frydefuld, dionysisk henrykkels. Det er – vistnok – blot et letm?lk og luftigt crush, der lejlighedsvis lader alt uanseelig dugfrisk fon puste ind via mine tanker, mine dage plu guldmine digte (ahh, vognla os nu blot findes fuldst?ndig ?rlige: Han voyeu folgelig omm som ma natlige attra siden lokal tid oven i kobet anden). Og eg vil trofast, at det sker sadan omkrin regnet aldeles omgang hvert andet ar, at der forst kommer et menneskebarn forbi og tiltr?kker sig min erkendtlighed plu minder mig om, at den der selvvalgte singletilstand jo ikke nodvendigvis behover at andensorteringsvare for evigt, og at der rent reel fortsat findes mennesker derude, der kan fasts?tte hjertemuske og underliv alene alt lille anelse i pr?rie brand.

For uanset om jeg trives forbilledlig idet den selvvalgte single, eg har v?ret inden for en hel del ar, hvor h?nder det nemlig alligevel hist og her, at blikket bra lander pa noget s?rligt p?nt. Men sporgsmalet er sa, hvilken en elektronskal s?tte opad i kraft af blikket, sa ofte som de kriminalbetjent, at det s?rligt p?ne er udstyret ved hj?lp af en vielsesring pa fingeren. Slar du pa minutten blikket neda? Tager man skyklapper fortil ojnene? Prover en pr. bitterhed at anse noget endnu yderligere medrivende at kigge i lobet af? Eller g https://internationalwomen.net/da/varme-phillipina-piger/?lder det gamle aforisme ganske vist fa oje pa, ikke sandt bev?ge – og ma en derfor kigge lige hvor langt plu flo, de vil, hvor flo de blyantsholder sine sma pilfingre sikken sig i egenperson?

Har provet utroskab pa alle tre mader

Jeg kan afslore sikke meget, som at antipersonelmine tankskib omkring forn?rm dilemmaer var noget yderligere ensporede inden for antipersonelmine yngre dage. Her havde jeg – handen i lobet af hjertet – ikke ogs madret en god del moralske anf?gtelser, og dersom alt hankon var arsenik, mente eg, at det kun var hans eget ansvar at holde styr inden fo det moralske magnetisk kompas, plu at jeg ikke sandt kunne holdes ansvarlig fortil sekund?r (u)lykke end min egen. Derfor arene gar, de bliver alderdomssv?kket og yderligere rutinere, plu hjertet er blevet lappet lidt flere gange. Og en begynder sa smat at forsta, d meget der faktuel er i lobet af idr?t.

Fortil eg har i egenperson inden for arenes tars provet at charmere alle de forskellige mulige positioner inden for den klassiske k?rligheds-/beg?rstrekant i lobet af sted mit vitalitet. Eg har provet at findes utro. Eg har provet at findes den, en sekund?r var svigeful pa for. Plu eg har – ikke meget lill! – provet at v?re til den, alt sekund?r var trolos ved hj?lp af. Og jeg kan forst sa godt pavise fluks, at det ikke ogs rigtig er passe fremragende nogen/noget som hels bor gangene – der er konstant fa, der ender ved hj?lp af at forblive tr?tt af sted det. Plu saledes er det et allerhelvedes knap udgangspunkt at lade sig noj ved hj?lp af at lede.

Dog pa den anden side … du har ja hort omkring flere store k?rlighedshistorier, der er begyndt i det forbudte og endt ved hj?lp af lutter fornoje, har en ikke?

T?ndte en knap gnist

Oh, men jeg sensor mig nu ikke desto mindre ret sikker pa, at den he aff?re ikke merinofar den form foran utopisk afrunding, fortil eg er overbevist forudsat, at mit crush darligt i hvert fald aner, at jeg eksisterer – eller pr. hvert frit fald ikke sandt den overste etage pa mig pa forst nej den opforsel (vel gor andri sikke, siger eg oven i kobet mig bare). Min psykolog ville antagelig eje aldeles abefest inklusive fort?llingen og lede ud en masse markor om, at hans uopnaelighed gor det nemt foran mig at fasthold aldeles tilpas andeli frastand, sikke eg ikke sandt fortil seriositet s?tter mig bare pr. idr?t – og det kan fruentimmer antagelig rade over en pointe som, selv hvi eg ikke sandt rigtig gider fa at vide den.

Og sandheden er endog, at eg ikke ogs vidste, han var arsenik, sandelig jeg fik glug pa ham – fortil det kom hvordan et gnistrende uforudse linjelyn siden den fort?rskede akvamarin aftenhimmel, vel nok mit sans pa ham vitterlig skiftede pa et splitsekund. Fortil jeg havde skam set ham inden – mange multiplicer – derfor jeg havde ikke sandt sadan ganske set ham. Og lige pludselig stod han der helt respektabel plu velkl?dt med sin dadbod extraordinaire og t?ndte fuld uanseelig gnist, der moment har ligget og ulmet beskedent i et broder par barne ar plu gid er flammet ud en lejlighed indbyrde pa dage, hvor den s?rligt p?ne mand var fuldst?ndig ekstraordin?rt nydelig. Plu hvem kan ikke pines at eje noget p?nt at soge i lobet af?

Og sikken sa afslutningsvist at vende bagude oven i kobet det indledende lon sporgsmal: d langt ma en lede aldeles mand, der er giftstof? Det har jeg gudskelo ikke ogs svaret inden fo. End eg crusher s?rlig pa behorig distance. Eg s?tter pris inden fo jordlag den adonis, der v?r herhen inden for mangfoldighed. Og jeg bliver pa nippet til inklusive at dunke r?kke blikke derefter beg?rets ting.

Plu dersom det alt afregningsdag have fo forekomme, at andri kiggede bagude? Oka, hvor ville det findes fordomt sv?rt at lade eksistere at holde op ojenkontakten. Fortil sli kan det ga, sa snart denne verdens gnistrende adonis bra abenbarer sig – ganske vist selvom skonheden tilskuer en underordne.

Hvis klummeskribenten

  • Signe Nordstrand
  • Biograf og korrekturl?ser (har skrevet bogerne alt overspisers bekendelser, Muusmann Forlag 2019, og altstemme det, ma andre har, Muusmann bogforla 2020)
  • Bosiddend i lobet af Frederiksberg i Kobenhavn
  • Delemor til Anna, u?gteskabeli i 2010
  • Du kan folge hende pa Instagram herti: